Miniperlerne. Part 2.

En drøm bliver til et eventyr..

Det var tidligt morgen. Duggen lå i tunge og fyldige dråber over engen og fuglene fløjtede en spæd morgenmelodi, der fik livet til at blomstre i de små huse hos Danefæ-folket. Lys begyndte at strømme ind af de små vinduer, hvor bag familierne sad og nød deres morgenmad.

I det ene hus – det største af de majestætiske huse – boede Høvdingen af stammen med sin familie. De sad, som de andre familier, og spiste morgenmad. Stemningen her, var blot en smule anderledes end i de andre huse. Høvdingen havde haft en drøm, som nu havde plantet et frø i hans bevidsthed – et frø, der indtog næring og voksede sig større uden, at han kunne forhindre det. Dette frø var nu begyndt at spire, hvorfor han ikke længere kunne ignorere drømmen. Netop dette, skabte en lidt trykket stemning rundt om morgenbordet og luften blev først lettere, da han fortalte familien om drømmen.

Høvdingen havde drømt, at jorden slog revner og havde skabt vild panik blandt folket. Alle var utrolig bange og blev delt for alle vinde.
Da han havde drømt dette, havde han følt en længsel og et savn så stor, at han ikke var i stand til at glemme drømmen. I mange timer havde han ligget fugtig af sved, havde vendt og drejet sig og en tanke havde grebet hans bevidsthed og ville ikke slippe sit tag igen – tænk, hvis det ikke blot var en drøm, men at det faktisk var en hændelse, der havde fundet sted. Tænk, hvis de folk, som han havde følt det store tilhørsforhold og savn til, virkelig eksisterede. Tænk, hvis det var grunden til, at folket i stammen følte, at de manglede en del af sig selv og ikke følte sig hele – fordi de ikke var hele som stamme.

Efter morgenmaden, kaldte Høvdingen stammen sammen ved at blæse i sit svanenæb. Han fortalte stammen om drømmen og efter en lang diskussion omkring, hvad drømmen betød og hvad stammen skulle gøre ved det, blev den helt store plan iværksat.

Kvinderne i stammen begyndte at væve store mængder børnetøj i forskellige størrelser samt tæpper, tasker og bæreposer, hvori proviant skulle medbringes. Mændene sejlede ud, fangede fisk og samlede vandplanter, som de tilberedte over bål og i saltkar, når de kom hjem om aftenen.

Da provianteringen var fyldt op, husene pakket ned og tøjet syet og vævet færdigt, var efteråret så småt indtruffet.
Børnene blev klædt godt på i varme heldragter, tykke jakker og med flyverdragter lagt i den medtagne bagage til vinterens kommen. Med tung proviantering begav stammen sig langsomt af sted – de forlod den trygge landsby ned til havet for at drage over engen, hvor det uvisse ventede dem.

En drøm havde startet et sandt eventyr for stammen.